+45 3064 9000 •

GALAPAGOS Rejse Til Galapagos 10- 17 Oktober 2020 På Båden Majestic

Denne tur er på båden Majestic - se mere her 

Den kan også bookes på andre tidspunkter med Dykkergitte.

Galapagos er et af verdens bedste naturområder og vi laver dykkertur dertil den 10- 17. oktober 2020 for erfarne dykkere. Dette er en tur for dig, der vil se masser af hammerhajer - har særlig interesse for hammerhajer og som gerne vil se store hvalhajer.  

Jeg har lige været afsted (okt. 18) og jeg siger næsten altid om alle steder jeg er at - "det er ikke som Maldiverne" og det er dette sted heller ikke. Her er virkelig meget natur at opleve. 

Dykningen er udfordrende og spændende og vi så stimer af hammerhajer, legende søløver og gravide hvalhajer - desuden er der også en masse andre flotte fisk. 

På land er der kæmpeskildpader og den sidste dag på båden bruger vi til at tage op i højlandet og se efter dem. De er gigantiske og spændende dyr. Vi så masser af pelikaner - blå fodede bubbies og ja masser af andre fugle i parringsritualer - desuden masser af baby skildpadder og baby søløver. 

Kort sagt en helt uforglemmelig tur. 

Vandet er ca. 18 - 22 grader så en 7 mm er fint til den type dykning. 

Praktisk information - Denne rejser kan KUN bestilles via bankoverførsel -  KAN Ikke købes via nettet. 

Denne tur er for erfarne dykkere. Kontakt altid Gitte på gitte@dykkergitte.dk eller 3064 9000 inden du køber turen. 

Rejse Oktober 2020. 

Jeg kan arrangere fly, evt. overnatninger før og efter turen og når vi nærmer os, så vil du modtage tilvalg til turen. 

Prisen er inkl. dykning, lån af flasker og bly 12L samt ophold og fuld forplejning ombord på båden 10 - 17 okt. 2020. Dykning ved lokale guider og ved mere end 10 deltagere vil Dykkergitte eller en af dem, der arbejder for Dykkergitte være med på rejsen. 

Prisen er kr. 40.000,-  pr. person for ophold på båden i dobbelt kahyt. 

Ikke indeholdt i prisen

Fly til og fra Galapagos. Transfer til båden. Alle udgifter før og efter bådturen. Evt. leje af dykkerudstyr. Fuel og Nitrox - betales ombord på båden. I alt USD 300,- Indgang til Galapagos USD 100 betales i lufthavnen - Turist card og Trykkerkammer skat - pt. på USD 35 pr. styk.

Afbestillings- og syge-/rejseforsikring tegnes separat af den enkelte deltager.

Depositum på kr. 10.000,- betales ved tilmelding. Når vi har modtaget din betaling, er du sikker på pladsen på turen. 

Afbestillingsbetingelser

Tilmeldingen er bindende og depositum refunderes aldrig.
Ved afbestilling 120 dage før afgang, så refunderes 50% af beløbet.
Ved afbestilling mindre end 120 dage før afrejse, er der ingen refusion, uanset årsag.

Hvis I hellere vil rejse på et andet tidspunkt, så kan Gitte arrangere en tur for jer.

Kontakt Gitte for tilmelding og mere information. Tlf. 3064 9000