+45 3064 9000 •

PADI RESCUE DIVER Bliv Redningsdykker

PADI Rescue Diver kursus 

Lær at hjælpe din makker og dig selv i en nødsituation.  Vil du udbygge din viden omkring redning i forbindelse med dykning? Forebygge ulykker og være mere sikker?

Dette kursus er et, der virkelig rykker! Mange oplever dette kursus som det mest lærerige i deres dykkerkarriere. Du lærer, hvordan du kan gøre en livsvigtig forskel i forbindelse med en dykkerulykke. Du lærer at tage ansvar og redde andre mennesker, der er kommet i nød i forbindelse med dykning.

Vi gennemgår teori og får opøvet dine praktiske færdigheder i forbindelse med redningsaktioner. Vi starter med at træne i bassin og afslutter med scenarier i åbent vand. Altid teori og bassin om onsdagen - husk du skal have læst teorien inden.

Kurset er for dig, der ønsker at videreuddanne dig og som ønsker at blive en virkelig dygtig dykker. Kurset er nødvendigt, hvis du ønsker at lave mere avanceret dykning eller ønsker at gå videre som Divemaster.

Kurset består af:

  • Grundig teori, samt eksamen
  • Redningstræning i bassin, 10 emner fordelt på fem moduler.
  • Ulykkescenarier i åbent vand, 4 scenarier

Kursuspris er ekskl. obligatoriske kursusmateriale Rescue Diver - kan også tages som e-learning.

HVAD LÆRER DU
  • At genkende og forebygge dykkerulykker
  • Genkende og håndtere stress hos andre dykkere
  • Selv-redning
  • Håndtering af ulykker og udstyr
  • Redning af paniske dykkere
  • Redning af bevistløse dykkere
  • Blive en mere årvågen og sikker dykker
  • Mere selvtillid og du føler dig som en mere garvet dykker
FØRSTEHJÆLPSKURSUS

Vi afholder altid førstehjælpskursus i forbindelse med Rescue Diver kurset. Så hvis du ikke har et gyldigt førstehjælpsbevis som er blevet opdateret inden for de sidste 2 år så husk at tilmelde dig første hjælpskurset også.

UDSTYR

Det er en fordel, hvis du har dit eget dykkerudstyr, da du vil kunne reagere hurtigere hvis du kender dit udstyr i forvejen, men det er ikke et krav. Du kan leje udstyr til kurset af Dykkergitte. 

DIT NÆSTE SKRIDT

Er du klar til at blive Master Scuba Diver eller Divemaster