KURSUS: PADI Open Water Diver

Dykkercertifikat - lær at dykke.

Dykning med Dykkergitte. Lær at dykke. Med et PADI Open Water certifikat fra DykkerGitte kan du dykke ned til 18 meter med en dykker, der har samme certificering overalt i verden.
Kurset består af teori - vi forudsætter du enten har lavet e-learning eller læst bogen før vi starter. Træning på lavt vand og øvelser i åbent vand. Åbent vand afhænger af vejrforhold de pågældende dage. Vi dykker stort set alle tirsdage og torsdage samt weekender i hele højsæsonen, så vi har altid tid til dig. 

OPEN WATER DIVER

Kurset består af 2 dele:

Del 1. Teori, lavt vands træning og teoriprøve. Vælg mellem to aftenener (tirsdag og torsdag) eller en weekend formiddag. Du kan også aftale andre muligheder med Dykkergitte

Del 1 foregår tirsdag og torsdag fra kl. 17.00 til 20.30 på Amager Strandpark, hvis vejret tillader det. 

Del 2. Består af 4 dyk med øvelser på åbent hav. 

Del 2 er en weekend, hvor vi er i åbent vand – typisk tager vi det hele i samme uge, men det er også muligt at aftale individuelt, hvornår du vil have del 2. Det skal bare være i planen fra start. Du kan også tage del 2 i udlandet. Der må max. Gå 12 mdr. fra del 1 til du tager del 2. Del 2 planlægges efter vind og vejr, så det vil du først få besked på lige inden dykningen.

Delene kan købes samlet herunder eller hver for sig. Hver del koster kr. 2450,- pr. person, hvis man køber det hver for sig. 

Holdstørrelse:

Vi har god tid til den enkelte kursist og vi har en del divemastere, der også går rundt og hjælper til. Der er også mulighed for at lave et individuelt forløb bare til dig, hvis du har særlige behov eller er lidt nervøs for vandet. Der vil dog laves en særlig pris for dig i tilfælde af eneundervisning. Vi vil meget gerne vide det inden, hvis du mener, du har behov for eneundervisning. Vi laver også eksklusiv kurser, for dig, der har særlige ønsker til at lære at dykke.

Forudsætninger:

Du skal være fyldt 10 år for at starte på PADI Open Water Diver Jr. kurset, men må kun dykke med forældre eller professionel indtil du er 15, så er du ikke længere junior. Det er samme krav som alm. certifikat. Du skal kunne svømme min. 200 meter og træde vande 10. min.
Du skal være sund og rask og det er dit ansvar at din helbredserklæring er korrekt udfyldt inden kursusstart. Er du i tvivl, så ring til Gitte på 30 64 90 00 eller mail gitte@dykkergitte.dk.

Tilmelding sker online og er bindende. Hvis du har tegnet forsikring, kan du flytte kurset med 7 dages varsel, men du kan ikke få penge tilbage. Hvis du alligevel ikke ønsker at deltage på kurset, vil du ikke modtage refusion. Hvis der er dele af kurset, du ikke består, kan du altid købe ekstra timer udover kurset.

Vi dykker tirsdag og torsdag aften samt weekender. Du skal dykke 4 dage for at få certifikat.

Vi starter på lavt vand til du kan øvelerne og så ud på dybere vand, når du kan det. Alt foregår i trygge rammer. Kurset koster kr. 3.199,- hvis du laver teorien med E-learning. Du kan starte e-learning her Fra 1. maj 2020 får du et e-card som certifikat, hvis du består både teori og praktiske øvelser hos Dykkergitte. 

Eksklusiv i kursusprisen: Teori og kode til dit e-card. Dette købes sammen med enten bog eller E-learning. Plastickort til certifikat. Forplejning, transport øvrige ting, der ikke er nævnt ovenfor. Vores kursister kører gerne sammen, og mange steder kan man tage bus eller tog.

E-learning eller bog?

Hvis du har valgt Dykkergitte som Dykkerskole, så er din kode inkl. i prisen. Ellers skal du betale for din certificering. Der følger en kode med hver bog. 

Husk at der skal stå Dykkergitte i venstre side af skærmen for at vi kan certificere dig. Hvis du vælger et forkert kursus, dykkerskole, eller afslutter dit køb midt i processen, så skal du henvende dig direkte til PADI for at få det hjælp til det. 

Dykkercertifikat - lær at dykke

Dette kursus er for dig, der vil have PADI Open Water Diver certifikat. Det er sjovt, nemt og hurtigt og du bruger kun tiden på at lære. Du skal kun ud i vandet 4 dage. Vi har alt udstyr med til dig, så du ikke skal tænke på det.

Uanset hvor du skal hen, giver et PADI Open Water Diver dig mulighed for at dykke til 18 meter. Du skal dykke med en makker og du kan nyde din ferie fra første dag og der venter de helt store dykkeroplevelser. Kort sagt din verden bliver meget større, når du også kan se, hvad der gemmer sig under vandoverfladen. 

Glæd dig til at lære at dykke.

Salg af dykkerudstyr

Alt udstyr er inkl. i kursusprisen. Det er dog en fordel at købe noget, der er tilpasset dig og dit dykkerniveau og ambitioner. Vi har et stort udvalg i dykkerudstyr indenfor mærkerne Scubapro og Seac, og har  pakketilbud, så du fra start kan købe lige det udstyr, der passer til dig til en god pris. 

E-learning eller bog?

Du betaler kr. 3199,- for den praktiske del hos Dykkergitte. Dertil skal du vælge om du vil købe E-learning eller bog. Uanset hvad, så skal du have forberedt dig på teorien inden kurset. Din certificeringskode følger med enten bogen eller e-learning. Du kan altså ikke blive certificeret medmindre du har købt enten det ene eller det andet. Kontakt Dykkergitte, hvis du er i tvivl. 

 Hvis du vælger E-learning skal du være tilknyttet Dykkergitte S 5248 for at kunne tage eksamen hos os. 

Lær at dykke - tælleren virker ikke, så du kan ikke se, hvor mange pladser, som er ledige

Start dato Slut dato Navn Pladser Pris
18-08-2020 17:00 23-08-2020 10:00 Open Water Diver - Dykkercertifikat 8 3.199,00 DKK
25-08-2020 17:00 30-08-2020 20:30 Open Water Diver - Dykkercertifikat 8 3.199,00 DKK
01-09-2020 17:00 06-09-2020 20:30 Open Water Diver - Dykkercertifikat 8 3.199,00 DKK
08-09-2020 17:00 13-09-2020 14:00 Open Water Diver - Dykkercertifikat 8 3.199,00 DKK
15-09-2020 17:00 20-09-2020 14:00 Open Water Diver - Dykkercertifikat 8 3.199,00 DKK
22-09-2020 17:00 27-09-2020 14:00 Open Water Diver - Dykkercertifikat 8 3.199,00 DKK