Rejser

Dykkerrejser når det er allerbedst. Dykkergitte har et lille rejsebureau, som har eksisteret siden 2003 - vi laver de rejser, som Gitte synes er fede - det var sådan det startede og det holder vi fast i. Vi har mange kontakter mange steder i verden, så vi kan også lave andre ture, end dem, der netop er aktuelle. Derfor vælger vi gode både/hoteller og samværet på vores rejser er noget af det bedste. Efterhånden har vi fået opbygget en lille uformel "rejseklub" som tager på tur sammen. Vi er rigtig gode til at byde nye rejsefæller velkommen, så bare meld dig til og husk dit gode humør, så skal vi nok gøre vores til at du får en fuldstændig fantastisk rejse med os. Vi mødes inden rejserne i Danmark - på et dykkersted eller i DGI-byen og hygger os og Dykkergitte fortæller om den kommende rejse. Blandt vores kunder er der både singler og par - og endda par, hvor kun den ene dykker og den anden hygger. Så kom glad og tag med os på rejse.